luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

LydPaletten

 

LydPaletten:

er et nyt tiltag på Ungdommens Hus, med formålet at fremme det rytmiske musikmiljø og -netværk i trekantområdet med fokus på improvisation. Så ønsker du at udvide dit musikalske miljø? Og ønsker du at udvikle dig på dit instrument? Så er dette musiktilbud lige noget for dig. 

LydPalettens undervisningstilbud:

IMPROVISATIONSHOLD:
•Vi vil arbejde med at udtrykke jer frit på jeres instrumenter ud fra forskellige parametre såsom dirigeret improvisation, spil, grafisknotation, øvelser og præparationer. 
•Her er et link, for bedre forståelse af dirigeret improvisation igennem musiktegnesproget Extemporize som vi vil anvende i undervisningen. https://www.youtube.com/watch?v=-xrxAB3mmZA

 

SPARRINGSPARTNER:
•Individuel undervisning til dig der ønsker at søge ind på MGK eller bare ønsker at udvikle dig på dit instrument.
•Jeg tager udgangspunkt i dine behov og musikalske udvikling.

MUSIKVÆRKSTED:
•Vi vil arbejde med hørelære og teori (interval, akkord, skala, kadence træning, solmisation, rytmenotation, klappeøvelser, kirketonearter og trin analyse af standards, etc.).

ENSEMBLEHOLD:
•Vi vil arbejde med jazzstandards, skrive numre og lave øvelser der styrker jeres håndværk.

Undervisning forløber hver 14. Dag i lige uger.

Alle hold = 2 timer pr. gang. 

 

Priser og tilmelding af hold på Den Kreative Aftenskole:

http://www.denkreativeaftenskole.dk/

 
Udover fast undervisning afholder LydPaletten også forskellige events såsom Impro Søndag, JAZZ JAM, TEST PILOT, Workshops, koncerter og camps. Disse events vil altid blive slået op i begivenheder på siden. 

IMPRO SØNDAG 
LydPaletten arrangerer en række Impro søndage på Ungdommens Hus den sidste søndag i måneden fra klokken 15-18.00, hvor du kan komme forbi med dit instrument og spille med andre musikere i dit nabolag. ALLE er velkommen, også dem der bare vil sidde med på en lytter. 

JAZZ JAM
Afholdes første tirsdag i måneden af Tøjhuset og LydPaletten, som hver aften inviterer musikere fra nær og fjern til at være jamværter.

Værterne åbner aftenen med en halv times musik. Herefter er scenen åben for alle som kan og vil være med. Så grib dit instrument og kom og skab nye jazztråde og musikalske forbindelser.

TEST PILOT

LydPaletten og Ungdommenshus arrangerer TEST PILOT, som er en gratis musik workshop for børn og unge i alderen 10-18 år. Instruktørerne er Tikki Hasselriis Jensen og Nana Pi. 

For tilmelding og info så skriv til lydpaletten@gmail.com